"Hun ved det allerede, inden han har åbnet munden. Der skal andre boller på suppen. Det siger far altid, når der er noget, han er utilfreds med. Far rømmer sig, kigger ned i gulvet.

”Det er nødt til at stoppe.”

Otte, seksten, fireogtyve … Felicia begynder at sige tabellerne inde i hovedet. Hvis hun koncentrerer sig om tallene, forsvinder fars ord.

”Du bor der jo nærmest efterhånden,” fortsætter han.

… fyrre, otteogfyrre …"

Felicia besøger sin mor og søster hele tiden. Også selvom hun godt ved, det ikke er meningen. Far siger, hun hellere skal finde sig en god ven. Men hun vil så gerne have dengang tilbage. Dengang de alle fire var sammen. Så en dag flytter Peter ind overfor ...